Hvem er jeg?
Mit navn er Mikael Glud og jeg er bosiddende i Hadsten sammen med min familie.
Jeg har mere end 20 års erfaring som fysioterapeut fra ansættelser på blandt andet Hammel Neurocenter, Århus universitetshospital og genoptræningscenter i Århus kommune. De seneste 13 år har jeg fungeret som klinisk underviser for fysioterapeutstuderende tilknyttet fysioterapeutskolen i Århus og samtidig med det fungeret som censor på alle fysioterapeutuddannelserne i Danmark.
Dette har givet mig en bred viden inden for fysioterapien.
På klinikken tager jeg imod alle former for problematikker bl.a. akutte skader, længerevarende problematikker i bevægeapparatet, neurologi herunder erhvervet hjerneskader og ældre med bevægeudfordringer fx balanceproblematikker.
Jeg behandler personerne i min klinik ud fra et helhedsorienteret perspektiv, hvor fokus på grundig undersøgelse/udredning, danner grundlag for den behandlingsplan som vi laver sammen.
Uddannelse
- Jeg blev uddannet fysioterapeut i januar 2006 og har siden da praktiseret i sundhedsvæsnet.
- Jeg har en sundhedsfaglig diplomuddannelse, med fokus på kvalitetssikring, undervisning og neurologi.
- Jeg er uddannet i brugen af neuromuskulær elstimulation (NMES).
- Jeg er uddannet i medicinsk akupunktur.
- Jeg har kurser i avanceret neurorehabilitering og neuropædagogik.
- Jeg har kurser i smerteudredning og smerte behandling.
- Jeg har kurser i konditions- og styrketræning til alle, uanset niveau.
- Jeg har kurser i balance/svimmelheds udredning og træning.
- Jeg har kurser i ryg (Mckenzie).
- Jeg har kurser i biomekanik..
